Om Højskolen Mors

Besøg vores web: hoejskolenmors.dk

Fortælle Akademiet på Højskolen Mors

Fortælle Akademiet er placeret på Højskolen Mors - øen bag havet.

Fortælle Akademiets moduler ligger parallelt med højskolens øvrige aktiviteter.

Højskolen Mors er en grundtvigsk kulturhøjskole, der bygger på fællesskab, frihed og fordybelse. Her er hjemligt, højt til loftet og med noget af Danmarks smukkeste natur lige uden for døren. 

På højskolen kan du blive inspireret, få gode samtaler og få opladet livsbatterierne. Her kan du møde nye mennesker, blive udfordret og være skabende.

Du kan glæde dig til god mad og en dukkert i vores varmtvandsbassin. Vores udendørs arealer strækker sig over 7 hektar jord med den smukkeste natur, hvor vi har egen svævebane, fodboldbane og indendørs aktivitetshal. 

Limfjorden ligger i baghaven og inviterer til vandsport, strandtur og meget mere. Højskolen arbejder aktivt med bæredygtighed.