Underviser: Modul 6

Web: elsemathiassen.dk

Else Mathiassen

Else er uddannet skuespiller/fortæller, danser og lærer. Hun var i mesterlærer hos Fortæller Brita Haugen, Tukak Teatret og var med i udviklingen af den første folkelige fortælle uddannelse på Vestjyllands Højskole, som bl.a danner baggrund for Fortælle Akademiet i dag. 

Else Mathiassen har arbejdet med den folkelige oplysning i 30 år gennem sit virke på Vestjyllands højskole 1988 – 2018. Først som højskolelærer og de sidste 16 år som forstander.

I sin virksomhed ”Teatret Bag Havet” arbejder hun som formidler gennem fortælling, forestillinger, foredrag, dans og fællessang. Kulturmøder og kurser. Turnerer aktuelt med performance-fortællingen ”Grundtvig og kvinderne og Musik fortællingen ”Højsangen 

I 2005 modtog hun Kulturprisen for sit arbejde i Vestjylland. 

Fra 2011-2014 var hun medlem af bestyrelsen for Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark (FFD). Medlem af komiteen, der uddeler "Den folkelige sangs pris" 2015 -2017. Medlem af bestyrelsen for Ringkøbing Fjord Teaterforening. 2011-2018. Siden 2018 medlem af Bestyrelsen af  teatergruppen” Vindenes Bro” v. Iben Nagel Rasmussen. Odin teatret.

Else er født på Mors og er efter 40 år vendt tilbage til sin fødeø.